Nu skal vi løfte i flok

Det er ikke efterlønnere og andre udsatte grupper, der skal betale regningen for den økonomiske krise. Den skal vi kæmpe os ud af ved at løfte i flok, siger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.

Af Thomas Møller

Helle Thorning-Schmidt har travlt. Det politiske liv på Christiansborg kører i højeste gear. Det har det gjort, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen et par uger tidligere foretog en af de største kovendinger i dansk politik og gik til angreb på den efterlønsordning, som han ellers havde været en erklæret tilhænger af. Det skete i statsministerens nytårstale, der ikke blot skød valgkampen i gang, men også skabte en helt ny brudflade i dansk politik.

Med ét ændrede den politiske kampplads karakter. Ganske vist handler det stadig om økonomi og velfærd, men nu med efterlønnen som det absolutte omdrejningspunkt. Nye debatter skal tages, argumenter skal køres i stilling, og en ny strategi skal formuleres for det politiske arbejde frem til det forestående folketingsvalg.

Så Helle Thorning-Schmidt har travlt. Som formand for Socialdemokraterne og leder af oppositionen er hun selv på banen og tager debatten om efterlønnen, og samtidig sidder hun også i maskinrummet, hvor politikken formuleres, og de langsigtede tanker tænkes. Alligevel når hun det! Præcis klokken 14 haster hun ind ad døren.

Holdbar efterløn
Forgangen til Helle Thorning-Schmidts kontor på Christiansborg minder mest om en politisk hovedfærdselsåre. Trafikken er tæt, og tempoet er højt. Vi ser lige Mette Frederiksen krydse Morten Bødskov, inden vi fortsætter ind på Helle Thorning-Schmidts kontor, hvor interviewet skal finde sted. Og vi går lige til biddet. For Helle Thorning-Schmidt vil bevare efterlønnen, selvom statsministeren og alle borgerlige økonomer fortæller, at vi ikke har råd. Så hvor vil hun skaffe pengene?

– Når statsministeren siger, at vi ikke har råd, så passer det ikke forstået på den måde, at vi allerede har lavet en efterlønsordning, der er holdbar, siger Helle Thorning-Schmidt.

– Det sagde vi også alle sammen, da vi lavede den i 2006. Når vi har så store problemer i Danmark her og nu, så er det ikke på grund af efterlønsmodtagerne, hvis antal jo også falder over de næste år. Det falder faktisk ret dramatisk. Nej, problemerne skyldes, at vi har tabt 200.000 arbejdspladser ud af landet. Arbejdspladser, som formentlig aldrig kommer igen. Jeg synes, at man skal tage fat på at løse den udfordring.

Helle Thorning-Schmidt efterlyser samtidig, at modstanderne af efterlønnen klart fortæller, hvilke job folk så skal tage.

– Statsministeren siger, at han kan skaffe 70.000 flere mennesker ind på arbejdsmarkedet over de næste år. Mit spørgsmål er: Hvad skal de mennesker lave? Jeg synes, at alle, der siger, at de vil afskaffe efterlønnen med et snuptag, har pligt til at fortælle, hvordan de vil sætte gang i Danmark igen. For mig er det simpelthen ikke rimeligt, at det nu er fremtidige efterlønnere, der skal betale for regeringens dårlige økonomiske styring. Man bør i stedet vælge vores vej, hvor man ikke beder én gruppe om at yde det hele, men hvor vi alle sammen gør en ekstra indsats ved at arbejde mere.

Stadig skel
Helle Thorning-Schmidts forsvar for efterlønnen ligger i direkte forlængelse af hendes grundlæggende samfundssyn, forklarer hun. I Danmark er der stadig skel mellem mennesker, og derfor skal der være særlige tilbud til de mest udsatte grupper.

– På det punkt er jeg nødt til at indrømme, at jeg er så socialdemokratisk, at det gør noget. Og der er stadig mennesker, som kommer tidligt på arbejdsmarkedet, og som har et hårdt arbejdsliv. Det er dem, der har et særligt behov for at gå på efterløn. Man taler så tit om den her golfspillende akademiker, men det er faktisk kun to ud af hundrede, som går på efterløn, der er akademikere. Så efterlønsordningen virker for dem, som den er tiltænkt. Derfor skal vi også forsvare den, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun mener, der er en tendens til, at man i debatten glemmer det forlig, som Socialdemokraterne lavede med regeringen i 2006, og som tager højde for de problemstillinger, som nu fremføres som presserende og alarmerende.

– Jeg vil gerne fastholde den efterlønsordning, som vi lavede i 2006. Det er en ny efterløn, hvor vi beder danskerne om at blive længere på arbejdsmarkedet i takt med, at de lever længere. Vi har altså allerede én gang besluttet, at jo længere vi lever, jo senere får vi efterløn, og jo senere får vi også pension. Det tror jeg, at der er mange, som har glemt. Men den 30-årige vil først få pension, når hun fylder 71, og dem, der fødes i dag, kan få pension, når de runder 74 og et halvt år. Dermed har vi også forhøjet, hvornår de kan få efterløn, så vi har allerede lavet nogle ret markante ændringer.

Forbedringer
Men Helle Thorning-Schmidt er åben over for forbedringer af efterlønsordningen. Et eksempel kunne være, at mennesker får bedre muligheder for at arbejde ved siden af deres efterløn.

– Alle, der har prøvet at finde rundt i de regler, ved godt, at det er uoverskueligt og meget bureaukratisk. Så hvorfor ikke gøre det nemmere at arbejde ved siden af efterlønnen? Det kræver naturligvis, at der er arbejde til seniorerne. Derfor foreslår vi, at der skal være en seniorpolitik på alle arbejdspladser. Meget tyder på, at hvis der er arbejde til seniorerne, så bliver de også på arbejdsmarkedet. I virkeligheden er den nemmeste måde at afskaffe efterlønnen på at tilbyde seniorerne job.

Helle Thorning-Schmidt kan også forestille sig, at man får mulighed for at veksle sine efterlønsrettigheder til uddannelsesrettigheder midt i livet.

– Der er mange, som får behov for at skifte spor rent arbejdsmæssigt, for eksempel fordi deres job forsvinder ud af landet. Sker det for en 52-årig, kan han med en sådan ordning tage to år af sin efterløn og i stedet bruge den til uddannelse. Det vil være en fordel for mange, som aldrig har fået en uddannelse, eller for mennesker, som har brug for at komme videre. Det er den slags positive forslag, som vi har. De vil give større fleksibilitet og måske også få folk til at arbejde længere.

Velfærd under pres
Helle Thorning-Schmidt er ikke i tvivl om, at velfærden vil komme under alvorligt pres, hvis den borgerlige regering får lov til at fortsætte efter det forestående folketingsvalg.

– En af forudsætningerne for regeringens økonomiske politik er jo, at vi skal have såkaldt nulvækst i den offentlige sektor. Det kan måske lyde meget fint, men det betyder reelt nedskæringer, fordi der bliver flere ældre. Vi har sagt, at det hverken er realistisk eller ønskeligt at have nulvækst. Vi bliver simpelthen nødt til at bruge lidt flere penge i den offentlige sektor. Vi har også angivet, hvor pengene skal komme fra. Så hvis man stemmer på os, kan man være sikker på, at vi har finansieringen til at fastholde en lille vækst i den offentlige sektor. Det bliver ikke prangende, det er jeg nødt til at sige, for der er ikke så mange penge. Men det er muligt med den rigtige politik at have en beskeden vækst.

Selvom Danmark fortsat er et velfærdssamfund, så ser Helle Thorning-Schmidt et stigende problem med fattigdom i visse dele af befolkningen. Hun vil gerne have en fattigdomsgrænse, men kan ikke præcist definere, hvor den skal ligge.

– Men vi er nødt til at kigge på en fattigdomsgrænse. Der er 50.000 fattige børn i Danmark, og vi ved, at det påvirker dem meget voldsomt at være fattige. Og så har vi den her tavse gruppe af meget fattige ældre, som synes, at priserne bare stiger og stiger. Det er jo ikke mennesker, som har været vant til et liv i sus og dus. De har sådan set levet meget mådeholdent, og det er trist, at de i deres ældre år nærmest ingenting har.

Store forskelle på ældre
Men man kan ikke skære alle ældre over én kam, understreger Helle Thorning-Schmidt. Faktisk er der meget store forskelle på de ældre både på den ene og på den anden led.

– For det første har vi de yngre ældre. Det er en stor gruppe, som generelt har det fysisk godt. De er raske og friske, og de kan for eksempel lave frivilligt arbejde, hvor de hjælper andre ældre. Men så har vi også de gamle ældre, som bliver meget gamle, og som har brug for hjælp fra samfundet. På en anden led kan man tilsvarende skelne mellem de velbeslåede ældre og de fattige ældre, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun mener, at vi skal være endnu bedre til at forstå de forskellige grupper af seniorer.

– Jeg er meget bekymret for, at der er en masse mennesker, som ganske enkelt ikke bliver hørt i den her ældrediskussion: Demente. Patienter på medicinske afdelinger. Gamle, som er meget plejekrævende. Ensomme, der ikke har en familie til at tale for dem. Og så alle de fattige ældre, som spinker og sparer for at få tingene til at hænge sammen. Det er ofte kvinder, der er blevet enlige, og som ikke har arbejdet så meget, og som ikke har så meget pension. Vi vil med vores politik gerne give de ældre en håndsrækning. Vi siger, at folkepensionisterne får hævet pensionstillægget med 5.000 kroner om året, og det vil især hjælpe de dårligst stillede pensionister, som får hele pensionstillægget. Det er et valgløfte, som selvfølgelig vil blive indfriet. Det har altid været Socialdemokratiets kamp at slås for, at alderdom ikke er det samme som fattigdom.

Ældrechecken
I de senere år har der været megen debat om ældrechecken, som blev indført af den borgerlige regering, men der er ingen tvivl at spore hos Helle Thorning-Schmidt.

– Vi fortsætter med ældrechecken. Rigtig mange af dem, der ikke har særligt mange penge, er glade for den. Vi har ingen ønsker eller planer om at afskaffe den, men har tværtimod vores 5.000 kroner ekstra, som lægges oveni pensionstillægget.

Helle Thorning-Schmidt har heller ingen planer om at afskaffe satspuljen, som ifølge hende har tjent et godt formål under den borgerlige regering.

– Jeg tror, vi skal være glade for, at vi har haft satspuljen og den regulering, der kommer med den. I ti år har vi haft en borgerlig regering, som bestemt har haft lyst til at spare mange steder, men én ting, som de ikke har kunnet røre ved, er den årlige regulering af overførselsindkomsterne. Det skal vi være rigtig glade for! Kombineret med det har vi så satspuljen, og den har vi også fået mange fornuftige ting ud af. Så grundlæggende agter vi at fortsætte med det system, som vi kender. Der vil formentlig være ting, som vi vil finansiere over finansloven, men jeg ser ikke for mig, at vi vil afskaffe satspuljen og i øvrigt løbe fra det store forlig, som vi har om ordningen.

1980’ernes skygger
Til gengæld har Helle Thorning-Schmidt svært ved at forstå, at den siddende VK-regering under Lars Løkke Rasmussens ledelse virkelig tror, at Danmark kan spare sig ud af krisen.

– Regeringen mener åbenbart, at vi bare skal spare på uddannelserne, så skal det nok blive godt igen. Det er jeg helt uenig i. Jeg er meget påvirket af de oplevelser, jeg havde som ung i 1980’erne, hvor ungdomsarbejdsløsheden hærgede. Den var vi virkelig bange for. Nogle af dem, som jeg gik i skole med, fik aldrig en chance for at være med i samfundet. De fik ingen uddannelse, og hvis de fik én, så var det ikke sikkert, at de fik et job. Det påvirkede mig meget og forstærkede min lyst til at slås for et samfund, som er solidarisk, og hvor vi passer på hinanden, siger Helle Thorning-Schmidt.

Når hun ser på den nuværende krise, er det med en frygt for, at den også skal få tag i de unge. At den skal skubbe dem ud af arbejdsmarkedet og gøre dem deprimerede og mismodige.

– Vi skal sørge for, at de unge får en uddannelse. At de får en ærlig chance for at være med. Det lærte jeg af mine oplevelser i 1980’erne. Jeg blev meget politisk i de år. Det var dér, min interesse virkelig blev vakt.

Rodfæstet
Trods sine rodfæstede politiske holdninger har Helle Thorning-Schmidt måttet høre for, at hun ikke er klassisk socialdemokrat. Det er en kritik, som hun har lidt svært ved at tage alvorligt.

– Min oplevelse af Socialdemokratiet gennem alle årene er, at det aldrig har været dér, kritikken kom fra. Jeg er meget i organisationen og kender tusindvis af socialdemokrater, og vi er simpelthen så forskellige. Jeg tror virkelig, at socialdemokraterne forstår sig selv som nogen, der ikke behøver at skulle have en bestemt baggrund. Vi er knyttet til hinanden i et meget, meget stærkt fællesskab, fordi vi deler nogle værdier og holdninger, som det er værd at kæmpe for. Så jeg har intet behov for at dokumentere, at jeg er en god socialdemokrat. Det synes jeg egentlig, at jeg har vist, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun mener, at en af Socialdemokratiets store styrker er, at partiet forener tradition og fornyelse. Partiets lange historie er ikke en klods om benet, men et fantastisk fundament at bygge videre på. Også i 2011, hvor Socialdemokratiet igen har udsigt til at blive regeringsbærende.

– Vi bygger på et stærkt fundament, men vi ved også godt, at det, som vi sagde i 1872, skal vi ikke sige i 2011. Det er nye svar, men med de samme grundlæggende værdier. Det synes jeg selv, er det mest fantastiske ved at være socialdemokrat. Jeg har været formand i snart seks år, og med værdierne i behold har vi støt og roligt fornyet det, som vi siger. Det budskab, som vi har i den aktuelle politiske situation, er både nyt og gammelt. Det passer til den tid, som vi lever i. Men det er også dybt rodfæstet i vores klassiske værdier, siger Helle Thorning-Schmidt.

Interviewet blev bragt i Liv & Lidt Mere, forår 2011.